Beskrivelse
Dette album indeholder forskellige kropslige øvelser til dig, der gerne vil være lidt aktiv i din mindfulness-/ opmærksomhedstræning. De kan tjene som et supplement eller som et alternativ til yogaøvelserne.
Albummet indeholder udover de 2 introer, også 3 basis øvelser og 2 øvelser, der er mere krævende. Det er derfor vigtigt, at du starter med at lytte til Introen til de Krævende øvelser. Du kan lytte til begge introer her på siden, så du ved lidt om, hvad du kan forvente.
De 5 øvelser varer fra 6 – 15 minutter, og de er fortrinlige til at udføre i en pause i løbet af dagen, eller f.x. til at få lidt bevægelse i kroppen om morgenen. Og de har alle forskellig hensigt og varierer meget i aktivitet og dynamik:
De 3 basis øvelser er:
- “Land i Kroppen” handler om at komme tilstede i kroppen, og kunne evt. også bruges som indledning til en anden siddende meditation.
- Med “Gåmeditationen” trækkes tempoet heeeelt ned, og skærper derfor virkelig kropsbevidstheden.
- “Rystemeditationen” er en aktiv øvelse, der drejer sig om at vække kroppen, ryste anspændtheder af sig og tilføre kroppen energi.
De 2 krævende øvelser, der både kan udføres siddende og stående er:
- “Aktiv Energiåndedræt” er en aktiv grounding og strækøvelse, som via åndedrættet tilfører kroppen både ro og ny energi.
- Det “Dynamiske Humøråndedræt” har intension om, virkelig at vække og stimulere kroppen med åndedræt, foroverbøjninger og kraftige armsving. Den er god, hvis du er træt i løbet af dagen, og har brug for at tilføre dig selv noget energi. Det er både den mest krævende og komplicerede af øvelserne, så inden du går i gang lyt indledningsvis til INTROEN TIL DE KRÆVENDE ØVELSER for evt. at træffe dine helbredsmæssige forholdsregler. At udføre øvelserne siddende vil være det mest skånsomme.
Bemærk at albummet indeholder lydfiler, der skal downloades til computer – Du kan downloade filerne én gang, og herefter evt flytte dem til din mobil eller tablet, hvor de kan afspilles på musikafspilleren.
Albummet er iøvrigt en del af indholdet i appen: “Mindfulness på Dansk”, men kan altså her downloades som et særskilt album.
Må albummet “Kropsøvelser” – guide dig i din mere aktive mindfulness træning.
BEMÆRK – Der er tale om et digitalt produkt, der er ifølge købeloven derfor ikke returret på produktet.